Rikke 34 år

Rikke 34 år, Morten 33 år og Marcus 5 år


Hvordan fandt I ud af, at jeres barn havde astmatisk bronkitis?

Da Marcus var omkring et halvt år gammel, begyndte han at hoste meget og hive efter vejret. Jeg gik til lægen med ham ca. én gang om måneden, fordi jeg ikke det syntes, det blev bedre. Hver gang sagde lægerne, at Marcus "bare" havde lungebetændelse, og det igen og igen og igen.

Flere gange fik jeg at vide, at jeg skulle tage at slappe lidt af og lade være med at komme så meget op til lægen. At jeg var en hysterisk mor. Noget der gør virkelig ondt at høre, når man som mor kan mærke, at der er noget galt med ens barn.

Flere gange sagde jeg til dem, at der var noget galt, og at det måtte jeg da af alle vide, for det var mig, der havde Marcus til hverdag og kendte ham allerbedst. Men nej. Han fik bare noget mere antibiotika, og dette mange gange. Jeg bad flere gange om, at få en henvisning til en børnelæge, men dette blev afvist med, at nu måtte jeg holde op med at være så hysterisk.

Da Marcus var halvandet år blev han indlagt pga. at hans luftveje lukkede til i halsen, da han var blevet stukket af et eller andet (som de heller aldrig har fundet ud af, hvad var). Det var under denne indlæggelse at børnelægen på sygehuset fandt ud af, at Marcus havde astmatisk bronkitis.

Det var en kæmpe lettelse for os som forældre. Vi havde ikke været hysteriske, der var virkelig noget galt med vores søn. Lægen på sygehuset blev ret chokeret, da vi fortalte ham vores historie om alle de gange vi var blevet "afvist" hos vores egen læge.

Marcus går i dag til kontrol på hospitalet hvert halve år, og lægen på sygehuset mener stadig, at var Marcus sat i den rette behandling, da han var omkring et halvt år, så var han allerede nu vokset fra det. I dag er han fem år og er stadig påvirket af det. Vi håber dog stadig, at han kan nå at vokse sig fra det så han ikke skal døje med det mange år frem over.

Hvad er den største udfordring ved at have et barn med astmatisk bronkitis?

Da han var mindre var det en stor udfordring, at give ham maske. Vi følte os som rigtig dårlige forældre, når vi måtte være to til at give ham den. En af os var nødt til at holde ham, imens den anden holdt masken tæt om mund og næse. Imens græd og skreg han, så vi mest havde lyst til, at lade være at give ham den, men vi viste jo også det hjalp, når han fik den. Men det var rigtig hårdt.

Hvilke tanker fylder, når man har et barn med astmatisk bronkitis?

Da Marcus var mindre fyldte den astmatiske bronkitis ekstremt meget. Vi måtte tit og ofte sidde op med ham og sove, fordi han simpelthen hostede så meget, når han kom ned og ligge. Når han lå og sov alene, kunne jeg være flere gange inde og se til ham, fordi jeg var usikker på, hvordan han havde det, og om han trak vejret ordentligt.

I starten tænkte vi også meget over, om der var noget, som han ikke kunne tåle. Vi har både hund og kat, men han er flere gange blevet testet for det, og der er intet i blodprøverne og testene han reagerer på.

Hvordan påvirker det familielivet at have et barn med astmatisk bronkitis?

For vores vedkommende har det ikke betydet det store. Eller rettere vi ved ikke, hvordan det havde været at have et barn uden astmatisk bronkitis, men det er jo nok noget mere besværligt.

Er der nogen forskel på, hvordan du og din partner håndterer det at have et barn med astmatisk bronkitis?

I starten var det min mand der var den psykisk stærke, da det var mig der sad og tudede hver gang vi skulle holde Marcus for at give ham maske. Men efterhånden har jeg vænnet mig til det, og vi klarer det lige godt.