Nogle reagerer forsinket

Som regel er der en masse praktiske opgaver forbundet med at have et barn med astma eller astmatisk bronkitis. Barnet skal have medicin, og har de allergi, skal I sørge for, at de undgår, hvad de ikke kan tåle. De fleste af jeres kræfter går i starten ofte med at få familien til at fungere.

Sådan kan I hurtigt få hverdagen til at gå med praktiske gøremål og komme til at skubbe følelserne til side. For nogle er det fint at koncentrere energien om det, imens dønningerne i løbet af noget tid lægger sig.

For andre kan følelserne hobe sig op, og så er det vigtigt på et eller andet tidspunkt at få dem frem i lyset og kigget ordentligt på dem. Det gælder for både forældre, søskende og det barn, der har fået en diagnose.

Det helt almindeligt at pårørende reagerer meget forsinket, fx år efter forløbet. Så falder det måske ikke lige for at kæde det sammen med barnets sygdom. Og måske virker det umiddelbart underligt – nu går det jo så godt.

Men netop at det går godt, kan give dig mulighed for at give slip og mærke efter, hvor hårdt det hele har været. Derfor får følelserne for nogle lettere frit spil, når der er faldet ro over situationen.

Fortæl din historie

Del ud af dine erfaringer og hjælp andre pårørende til småbørn med astma. Skriv til os på hg@astma-allergi.dk