Kombinationsbehandling

Ved kombinationsbehandling er både den forebyggende steroid, og den langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin samlet i én og samme inhalator.

Du kan bruge kombinationsbehandling, hvis din læge vurderer, at du har brug for behandling med begge typer medicin. I så fald er det nemmere at bruge én inhalator end at huske 2 forskellige.

I nogle tilfælde er det muligt at bruge kombinationspræparatet både som forebyggende behandling og ved anfald. Tal med din læge om, hvorvidt dette er en mulighed for dig.

Kombinationsmedicin findes som pulverinhalator og kan fx hedde Symbicort, Seretide, Bufomix, DuoResp eller Innovair.

Farven på inhalatoren er rød eller lilla.