Symptomer

Der er stor forskel på symptomerne fra barn til barn, men her har du nogle eksempler.

GUIDE

Symptomer på astmatisk bronkitis

  • trækker vejret pibende eller hvæsende
  • har vedvarende hoste
  • får kun symptomer i forbindelse med luftvejsinfektioner 
  • får ikke så ofte symptomer om sommeren, fordi risikoen for infektioner er mindre
  • får ikke symptomer ved anstrengelse eller leg, og når de ikke er forkølede 
  • har ikke brug for fast forebyggende astmamedicin i længere perioder 
  • har ikke allergi 
  • har ingen symptomer efter 3-4 års alderen

Symptomer på astma

  • trækker vejret pibende og hvæsende og pibende, når det anstrenger sig, eller under forhold, der irriterer luftvejene
  • hoster regelmæssigt om natten gennem en længere periode 
  • har langvarig hoste – specielt når barnet skal sove eller i forbindelse med forkølelse 
  • får åndenød ved løb, leg og andre fysiske anstrengelser
  • får gentagne lungebetændelser 
  • har allergi, der kan forværre astmaen

Du kan også opleve, at dit barn

  • for det meste vælger stillesiddende aktiviteter
  • er meget træt
  • let bliver utilpas
  • har dårlig appetit

Mange børn med astma slås i dagligdagen med symptomer, som ikke entydigt signalerer sygdom i luftvejene. Derfor er det vigtigt, at børnene får en korrekt diagnose og behandling, som kan være til at sikre dem raske lunger og ordentlig livskvalitet som børn og resten af livet.

Så hvis du kan genkende nogle af de nævnte symptomer hos dit barn, er det en god idé at tale med lægen om det.

Fortæl din historie

Del ud af dine erfaringer og hjælp andre pårørende til småbørn med astma. Skriv til os på lh@astma-allergi.dk