Sygdom rammer hele familien

Når én i familien bliver ramt af sygdom, kan hele familien mærke det.

Det er meget forskelligt, hvilke konsekvenser en diagnose har for familielivet, men du kan bruge en uro som billede på det, der sker. Hiver du i én af uroens elementer, sætter du hele uroen i bevægelse. 

Hvis dit barn får en astmadiagnose, har det altså som regel indflydelse på hverdagen for jer alle sammen. Hvordan I reagerer på det, er umuligt at forudsige.

For nogle vil der være tale om små dønninger, som falder til ro af sig selv efter nogen tid. For andre vil det være en turbulent periode og jeres familie kan komme i krise. Sker det, kan det være, at I brug for hjælp fra jeres netværk og/eller terapeuter, som I kan tale med.

Hva' så med familien er udarbejdet i samarbejde med psykolog og familieterapeut Marie Lawætz.

Fortæl din historie

Del ud af dine erfaringer og hjælp andre pårørende til småbørn med astma. Skriv til os på hg@astma-allergi.dk